Han er som en tilbadende hund, altid fulgt mig overalt, så jeg kan godt behandle ham som en. Jeg beordrede ham til at bære en hundekostume, og den tapre løgner adlyder villigt. Så sænker jeg mig over hans ansigt, tager et dybt åndedrag og lader resterne af dagens frokost glide ud. Han tager alting ind, smører den stinkende afføring på sit ansigt og lækker den af sine læber.