Jeg går barfodet på gaden og ned ad trapperne i bygningen, før jeg vender tilbage til min dungeon, hvor min slave ventere mig. Min fødter bliver mere og mere snavset, jeg spytter på det snavsede gulv og træder derefter på det for at have alt det snavs på soulsen af mine fødder. Slaven venter på mig nede i dungeonen og jeg viser straks ham det sorte, han skal rense af mine fødder. Tunge frem! Og jeg begynder straks at gnubbe mine fødder hårdt, hans tunge begynder at sortne, mens fødderne langsomt bliver at glimte igen. Jeg hjælper ham ved at spytte ind i hans mund, der nu er tør og sort, så han kan skylle det af før han fortsætter på alle fire som en hund. Hvad en skammelig syn, denne slave er virkelig menneskelig affald, men jeg må indrømme, at han gjorde et godt job, og når mine fødder igen er rense, giver jeg ham en pause.