Iført jockeydragt forbereder jeg mig på en eftermiddag med hestetur, men jeg vil gøre det her uden at forlade mit studie. Tilstedes har min hest jo allerede ventet på mig bundet op i et hjørne af rummet, og han er en smule magert – jeg har ikke givet ham meget føde for nylig. Jeg håber, at han har styrken til at bære mig rundt. Han er nøgen, men velpakket med musel og sadel for at øge komforten under min ride. Jeg stiger på, og med en pisk viser jeg ham vejen. Vi gør flere omgange rundt i rummet, men efter en stund indser jeg, at han behøver at spise for at undgå at falde om. Han fortjener en sukkerknald. Jeg har præcis det rigtige tilbud, nogle gummy bjear, som han dog må spise fra gulvet efter jeg er trampet dem flad med mine støvler, og undervejs trampet jeg også på hans hænder et øjeblik. Et par flere omgange, en sukkerknald mere, og så binder jeg ham igen, og han må vente på min tilbagevenden.