I dag besluttede jeg mig for at stå på denne dørsmut fra en anden vinkel og med større vanskelighed for ham, men også for mig selv i fråde af balance: hovedet vil ikke hvile på gulvet, men på en trin, altså med nakken bøjet. Han hilser mig, og du ser den kærlighedsfulde blik mod sin Herre. Mine svar er at give ham et slag mod kønsorganerne med skoen. Så stiger jeg på ham, og du kan se, hvordan hælen synker ned i kødet. Jeg tager skoene af og træder nu også på hans ansigt med bare fødder. Konklusion: Hvordan og hvorhen, det vigtige er at træde!