Min veninde Gabriella og jeg er nylig kommet til studiet, og vi opdager at vores sko er fuldstændig skjult af mudder. Det må have været garagens mudder, da vi steg ud af bilen. Men heldigvis har vi en slave på plads, klar til at rense alt, først skal han imidlertid lækle mudderet af vore sko. Det begynder med Gabriella, og efter en stund er hendes tunge helt brun, sålænge som sølen gradvist bliver renere, mens han protesterer i afsky og nægter at sluge, hvilket resulterer i æreskiksere i ansigtet fra sine herrer.
Slaveriet skal også polere mine aftræk og derefter hælen på begge vores sko, men under tiden er mudderet også blevet spredt på gulvet: Gabriella og jeg, som vi er, spytter på gulvet for at hjælpe ham med at rense, og han lægger sig ned for at polere fliserne med tungen og vores spyt.