MIN dørmat er godt smurt, og det forarger mig meget. Han skulle altid holde sig i form for sin Fru! Istedet herfor gjorde han det ikke, og derfor vil jeg tråde på ham med mine hæle uden nogen medlidelse! Jeg nærmer mig ham næsten tilgængeligt, viser de sandaler, jeg bærer godt, uden at fortælle ham grunden til min straf. Jeg tvinger ham til at kysse dem som hilse og underkastelse, og derefter træder jeg på ham. Mine hæle synker straks ned i fedtet. Jeg nyder at træde på ham, jeg synker dybere og dybere. Jeg springer endda på ham, og han skvulper som pudding. For småt! Mens jeg griner, klager han. Jeg kan stå i balance uden at bruge mine hænder. Nu er han alt for pjækket, han beder mig om nåde. Jeg går væk uden at sige noget, men håber, at mine handlinger har fortalt ham, hvad der har irritet mig…