Jeg rejser mig fra tronen og nærmer mig den kædet och fjernblindfoldede slave. Jeg rører ham to gange med mine støvler for at indikere, at jeg er tæt på og klar til at handle. Og jeg begynder at bide ham. Jeg bider ham i mange dele af kroppen, og han lider. Lidelsen er ikke kun fysisk, men også mental, fordi han ikke kan beundre mig, og han ikke kan vide, hvor mine tænder vil bide. Jeg fri’r kun hans hænder, så jeg kan bide ham på fingrene. Jeg siger til ham, at han er en kædet kæledyr, og så forlader jeg ham, mens jeg går bort…