Genkei, den skaldede slave, smilede, da de satte en mundudvidere på ham. Der behøvedes egentlig ikke en, men han var en god mennesketoilet, og det var jo hans mening, der tællte? Mistressen satte sig ned over Genkeis mund og løsnede et uceremonielt, længereventet røvben med en lugt, der smagte som himmel. Mistressen havde drukket meget, og hendes mave var ikke glad for det. Hendes afføring skrabede højlydt, da den glid ud af endetarmen, og hun kæmpede lidt for at få hele den ud i én god gang. Med al sin kraft pressede hun, og halvdelen af afføringen endte på Genkeis bryst, og han smilede, fordi han så afføringen gå i stykker og undgå hans mund. Hans mund var fyldt til randen med det fordøjede afføring, der havde en brun skorpe og var gul og fibroøs indvendig. Den dejlige afføring smagte bittert og sødt på én gang, og Genkei længtes efter mere af den klæbrige og bløde afføring, fordi den var lettere at sluge. Mistressen nåede efter Genkeis tunge med en tang og legede med afføringen, der allerede var i hans mund. Genkei smilede, fordi tangen knuste og vendte afføringen og frigjorde flere rådnende smage ind i hans mund. Det var en god dag til at være en mennesketoilet.