Denne slave ved, at han har gjort en fejl, men han er skrækslagen for straf. Han ved meget vel, at de hænder, han ikke brugte nok, nu skal blive knust uden nåde af mine træklutser. Jeg går på dem og banker dem samtidig med en pisk, hvis de våger at røre mine fødder; jeg hører knager i fingerbenene, mens han beder om nåde og undskylder forgæves. Jeg trampet på med hælen og tå, begge lige stive og dødbringende, og jeg gør mig også så behageligt, at jeg kan knuse dem, selv mens jeg sidder. Han holder aldrig op, og så prøver jeg også at knuse hans tunge, mens jeg samtidig får ham til at stikke den mellem min fod og skoen… Jeg vil kun stoppe, når jeg ser, at hans hænder bliver lilla af blåmærker!