Jeg og min ven, Dula, sætter os vores amfibiestøvler på og med bestemt hold styrer vi mod den lerigste del af gården. I virkeligheden ønsker vi at få vores suler grimme og give slaveinden en grim og skøn overraskelse. Vi træder ind i min dungeon, og han står der, hvor vi beordrede ham til at stå. Han opdager, at vi taber stykker ler fra vores sko, og forestiller sig, hvad hans opgave kunne være i dag, taber han ordet. Han glemmer endda at sige hallo til os, og vi straffer ham straks herfor. Denne uopmærksomhed vil ikke kun medføre, at han skal ernære sig af ler og rense alt med sin tunge, men han vil også finde sin egen krop grim, når vi gør ham til vores fodstol under, mens vi ligger. Vil han gøre sit bedste?