Det er en ære at være den menneskelige gulvdug under mit kontorskrivebord, lækkende mine søde sorte fladtæer ren…simpelthen ventende på det øjeblik, hvor jeg trækker min hæl frem og den stærke gudinde fods aroma frigives, holdende min fodtælle hjælpeløst forslavet og retfærdigt placeret–på gulvet, sukker på mine perfekte fødder. Og omg jeg syntes de var så svedende og stinkende!! Disse flader har ingen ventilation og får mine fødder at stinke, jeg kunne lugte dem helt fra min stol!! De fleste normale mennesker ville være chokeret, men min tæppegulvslave finder det meget erotisk og humper på gulvet nogen gange. Jeg vælter ham på ryggen og køler mine svedige søler–vipper dem ned over hans våde tunge, MÅLER SAAR GODT. Når mine overlegne fødder er blevet korrekt æret, bruger jeg hans ansigt som en fodstol mens jeg færdiggør mit vigtige arbejde (klippet forsvinder, men jeg holdt hans ansigt dækket med stinkende fødder i en halv time til! HAHA!!)
Hvad der sker under mit skrivebord…bliver under mit skrivebord? Han har nok kommet i sine bukser nogle gange som en TOTAL taber…jeg vil nok slå ham op senere som straf.