Min transveninde Andreia og jeg har fanget en lille dværg og sat ham i en bur. Andreia tænker tilbage på hans fangenskab og smiler, da hun siger, at hun vil have sjov med ham. Jeg føler også ikke mig selv som en kvinde, og så vil jeg også have ham. Jeg åbner døren og trækker på læsse, men han yder modstand. Han er bange for os. Jeg insisterer og truer ham ved at fortælle, at jeg kunne hugge hans hals over med min styrke. Skræmt går han ud. Han ser på os. Vi er jætterinder, og han er blot en homunculus. Jeg fjerner læsset, og han begynder at køre væk. Vi fanger ham øjeblikkeligt. En af vores skridt er ti af hans! Vi begynder at bruge ham som et legetøj, at håne ham for sin lille størrelse og at prale af vores storhed og overlegenhed. Vi får ham til at stå, knæle og til slut at ligge. Når han står kan vi bruge ham som en støtte, ved at sætte vore arme på den kalde hoved. Hahaha kommer til vores bryster. Når han er på knæ får vi ham til at blive vores arrogants kys, altid som et tegn på ydmygelse. Når han kravler, skræmmer vi ham med vores fødder og hæle, samt med hele vores fysik. Fra der ser han os endnu mere enorme, og vi ser ham endnu mindre. Når vi er trætte bestemmer vi os for at bruge ham som en bord, ved at sætte os på ham og forblive her så længe vi vil, til han lider under vores vægt…