Jeg vil hente den slave, jeg efterlod for mig på knæ for tronen med klips på pik og pander for to timer. Jeg trækker ham væk fra kæden forbundet til de små bryster, og han lider, men samtidig takker han mig for opmærksomheden jeg viser ham og for synet af min krop.
Jeg binder ham til korset. Han taler for meget, og det forstyrrer mig. Jeg kradser hans ryg og overvejer under tiden, hvilken pisk jeg skal bruge. Jeg tager den værste, jeg har, af rent læder. Og jeg begynder at piske ham, på begge sider. Jeg slår ham hårdere og hårdere, jeg får ham til at danse. Hans stønner blander sig med tak.
Jeg fortsætter. Hans bøn om nåde når frem med det sidste åndedrag, han har tilbage siden intensiteten af slagene sendte ham i vanskeligheder. Trods det hårde skind og brunen, er mærkerne der, og så er blåmærkerne. De vil ikke forsvinde igen på en stund…