Vi nyder en vidunderlig spadseretur i en park med smukke skovstier. Jeg tror, jeg har spist noget mærkeligt, for min mave er ved at gå i opløsning. Jeg er meget opblæst, og denne spadseretur får mine tarme til at bevæge sig voldsomt. Ubevidstheden slår til hurtigt og kraftigt, og jeg skal finder en sikker plads at afhale ASAP!!! Nærmeste toilet er langt væk, så jeg vil bare må have at gøre det nær stien. Det er meget let at opdage mig for enhver tilfældig gående, men jeg vil risikere det alligevel. Den eneste anden mulighed er at have afføringen desperat brister ud midt på stien, og det er mindst 30% værre! Så hopper og smider jeg mig rundt, mens jeg klør mit bugspyt, yderst desperat efter at afhale. Jeg sænker mig hurtigt ned og lader et stort mængde tykt stinkende afføring falde på skovbunden. Det lugter underligt og jeg er sikker på, at de tilfældige gående også vil nyde lukten!